”Tag jeres nysgerrighed med videre herfra, og skynd jer langsomt med at finde ud af hvor vejen skal gå hen. Der er rigtig mange der vil fortælle jer hvad I skal, og at I skal skynde jer med at beslutte jer, men det haster ikke.” I dag slutter skoleåret, og for nogle slutter samtidig 10 års skolegang i folkeskolen. De indledende linjer er netop henvendt til dem, og er én af flere gode pointer som skolelederen på Aalborg Friskole gav i sin tale til årets dimitterende 9.-klasse. Jeg ved det, for min datter er en af eleverne, så jeg sad pænt blandt tilhørerne og glædede mig over opfordringen til at være nysgerrig på verden og dens muligheder frem for at haste blindt videre gennem systemet i jagt på gode resultater på en karakterskala der måler præstationer ud fra hvor mange fejl og mangler der er.
For livet er jo så meget mere end kvantificerbare resultater, håb om at undgå fejl og opnåelse af en attraktiv livsindkomst. Livet er for eksempel nysgerrighed, fællesskaber og engagement – ”I skal gribe de muligheder der er for at gå ind i noget, mene noget, sige noget og stille gode spørgsmål”, som friskolens skoleleder også opfordrede sine afgangselever til, mens han fremhævede vigtigheden af at have ”et fællesskab der bygger på tillid mellem hinanden og tiltro til at man passer på hinanden – det giver en masse spillerum”. Og det er Aalborg Friskole, set fra sidelinjen, gode til at skabe for og med eleverne som grundlag for at være nysgerrig og lære.
For det er ikke fordi eleverne på Aalborg Friskole ikke er i stand til at præstere. Årets afgangsklasses karakterer i alle mundtlige afgangseksamener (med censorer fra andre folkeskoler) har så vidt jeg ved, ligget fra 4 til 12 – det vil sige fra midten af skalaen og op. De skal nok klare sig og bidrage til fremtiden uanset hvor langsomt de skynder sig. Men de har samtidig haft 10 fantastiske skoleår at tænke tilbage på, når de nu begiver sig videre ud i verden med uddannelser, jobs og hvad deraf følger. Som forfatteren Knud Romer opfordrede i Debatten på DR2 tidligere på året: Lad de unge vokse op med tryg forvisning om, at det nok skal gå. De skal nok finde sig en plads i livet. Hvis de har ro på sig selv, har de sandsynligvis også overskud til at tage hensyn og hjælpe andre, frem for at se dem som konkurrenter på vej mod den perfekte karriere og højest mulige livsindkomst.