Et lysskær udefra

Et lysskær udefra oplyste hele stuen. Rumskibet svævede langsomt hen over græsplænen. Benedikte krøb sammen i sofaen. Pludselig forsvandt lyset. Hun lyttede. Alt var stille. Ikke en lyd. Hun samlede al sit mod og hævede øjnene op over sofaens ryg. Der var mørkt udenfor. Selv gadelygten var slukket. Hun fornam en mørk skygge henne ved blommetræet, men var ikke helt sikker. Så bankede det på døren.