Du kan måske ikke lide dyr, der taler

Det var da en løjerlig historie, tænkte prinsessen. Hun lukkede bogen og så op mod træernes kroner. Lige over hendes hoved sad en sort ravn og kiggede ned. “Du kan måske ikke lide dyr, der taler?” spurgte den så prinsessen blev ganske forbløffet og tabte bogen. Den var lige ved at ramme kaninen som sprang op og forsvandt mellem træerne. “Attentat, attentat”, råbte den. Og så var den væk.