En dag er du væk. En dag er du rejst. Jeg kommer hjem en dag, og så er du væk. Lejligheden er tom, og du er forsvundet. Mens jeg var ude. Dine ting er væk. Allesammen – næsten. Ikke de store, men de små. Dem som kan være i de to kufferter der også mangler i skabet i soveværelset. Ligesom dit tøj. Skabet er tomt. Lige så tomt som lejligheden. Kun mine ting hænger og ser forladte ud. Du er væk. Du og dine ting. Du har efterladt en svag duft af din parfume. Jeg kommer ikke til at lufte ud i ugevis. Og du har taget brødristeren. Selv om det egentlig var min. Og det er dét jeg bliver ked af. Hvorfor ved jeg ikke. Nej, sur bliver jeg. For det var min brødrister. Og den har du taget med. Sammen med dine ting. Og det er derfor jeg ved du ikke kommer tilbage. Forbandede brødrister.