Først skal man finde vaskeanvisningen, for der er ikke enighed om hvor den skal sidde: i nakken eller i højre eller venstre side? Og finder man den, er det en hel bog, fordi samme T-shirt skal sælges over hele kloden så vaskeanvisningerne findes på alle sprog. Derfor er skriften også mindre end 1 millimeter høj – hvilket er skidt i en vaskekælder uden projektørlys. Især hvis ens øjne nærmer sig læsebrillealderen.

Vaskevandets temperatur er desuden ikke den første oplysning man finder. Ofte er det advarslen ”Keep away from fire”. Det må være en udbredt tro, at tøj og ild kan opbevares sammen siden det er det første jeg skal vide om min sweater. I sportstøj er advarslen mod ild dog fortrængt af garantier for at de varemærker der er trykt på trøjen, er ægte. En oplysning der måske er relevant når man køber tøjet – hvis man ikke har tillid til forhandleren. Og garantien ville måske være stærkere hvis producenter af kopivarer ikke var i stand til at kopiere en sådan garanti, men jeg er ikke ekspert på området.

Selve oplysningen om hvilken temperatur tøjet bør vaskes ved, findes på en af de følgende sider i form af et symbol; f.eks. et kar med vand. Det positive er at symbolet er lettere at finde end at gennemlæse teksten af 1 millimeter bogstaver. Der ærgerlige er at symbolet har samme størrelse som teksten – og temperaturen derfor står med tal mindre end en halv millimeter. Det er ikke nemt.

Men måske skal det slet ikke være nemt. Modeindustrien er kendt for at spilde ressourcer og kasserer kollektioner flere gange om året. De forventer at jeg kun vasker tøjet 5-6 gange før det kasseres. Så hvorfor yde kundeservice med læsbare vaskeanvisninger? Måske håber de faktisk på at jeg vasker mit tøj forkert så det skal smides ud allerede efter første vask? For så skal jeg jo ud og købe nyt.