nærboks – I begyndelsen

Hvorfor kommunikerer I som svindlere?
Her forleden bippede en sms ind på min telefon: ”Din pakke
[18 tal], er blevet afleveret i en Nærboks. Husk at downloade Nærboks appen på www.nærboks.dk/brug-naerboks,
for at kunne modtage din pakke.” Dertil et link: ”www.xn-nrboks-pua.dk”.

Jeg har aldrig før hørt om ”Nærboks” og endnu mindre udleveret mit telefonnummer til dem. De opfordrer mig både til at klikke på et link og til at downloade en app til min telefon – for ellers kan jeg ikke få ”min pakke” – som de i øvrigt hverken fortæller mig hvor jeg kan hente, eller hvem er fra. I øvrigt er det link der er oplyst i teksten, ikke magen til det link jeg skal klikke på. Og for at svække troværdigheden yderligere er teksten præget af kommafejl.

Alt i alt en sms som jeg umiddelbart ville kategorisere som
et dårligt forsøg på at få mig til at installere én eller anden malware. Ikke
særlig elegant, og ret hurtig at slette.

Hvis altså ikke jeg 50 minutter før havde fået en mail fra en butik om at en pakke jeg havde bestilt for længe siden, nu var afsendt. Kunne det være denne pakke der mindre end en time efter afsendelse allerede var placeret i en aflåst boks på et ikke oplyst sted af et ukendt firma?

En henvendelse til butikkens kundeservice afslørede at de
havde sendt min pakke med firmaet Bring, og at Bring er en del af ”denne
nærboks løsning”, så måske var sms’en faktisk ægte?

På Brings hjemmeside er der en liste over ting man skal være
opmærksom på for at undgå svindel med falske e-mails og sms-beskeder: Om
beskeden er forventet eller kommer ”ud af den blå luft”. Om afsender ønsker man
skal gøre eller oplyse noget – og om det haster eller giver mig en gevinst
eller fordel. Og frem for alt bør man kontrollere om afsenderadresse og links
er kendte, de kan nemlig være forfalskede.

Fornuftige råd. Og den sms jeg fik fra Brings
samarbejdspartner Nærboks, kunne have været brugt som skoleeksempel på svindel.
Hvorfor, kære Bring, advarer I mod svindel hvis I leverer pakker efter samme
metoder som svindlere? Læser I ikke jeres egen hjemmeside? Aner I ikke hvordan
jeres samarbejdspartnere kommunikerer? Eller er I bare komplet ligeglade?

For det var faktisk min pakke. Og jeg fik den afhentet –
ikke meget længere væk end de steder jeg plejer at hente pakker. Efter at være
tvunget til at installere deres app på min telefon, tvunget til at registrere
mig og oprette en brugerprofil, tvunget til at tillade at Nærboks må videregive
mine oplysninger til tredjepart – og (ud fra de mange dårlige anmeldelser på
Trustpilot) være spændt på om systemet overhovedet virkede.

Til gengæld insisterer Nærboks gentagne gange på at det nu
er nemt at hente en pakke! Jeg kan næsten ikke forestille mig hvor svært de
mener, det må have været før.