Øv. Nå. Men i en moderne verden kan jeg som forbruger heldigvis klage min nød, så jeg ville spørge det kendte og anerkendte mærke om jeg blot havde været uheldig med en dårlig kop, eller om kvaliteten af produktet bare ikke var god nok til daglig brug. Det var som sagt ikke en dyr model selv om de havde lagt navn og mærke til.

Altså konsulterede jeg deres hjemmeside for at finde kontaktoplysninger. Dem var der ingen af. Ud over en postadresse, men hvem har tid og råd til at stole på Postnord der end ikke kan lægge navn til et professionelt cykelløb uden det går galt. Så er der heldigvis Facebook – en kanal jeg engang har haft held med at få kontakt til et flyselskab hvis hjemmesides kontaktformular ikke fungerede.

Det kendte og anerkendte mærkes Facebookside er engelsksproget og worldwide. Det seneste opslag de selv havde lagt på, var at de søgte en Sales Director til North America. De to seneste opslag fra deres kunder var en ubesvaret henvendelse fra en hollænder om hvor hun kunne købe en gummipakning til et af deres produkter (som hun havde købt i Frankrig), og en anden kvinde der skrev at hun for fem uger siden havde henvendt sig her på Facebook, men at de endnu ikke havde svaret. Og lige dér gav jeg så op.

Ikke bare opgav jeg at få spurgt hvad jeg burde kunne forvente af deres rejsekrus, men i det hele taget. Min lyst til nogensinde på noget tidspunkt i mit liv igen at købe rejsekrus, stempelkander eller noget som helst andet produkt af samme mærke forsvandt fuldstændig. Og det slog mig at jeg som moderne forbruger ikke bare forventer at de produkter jeg køber af anerkendte mærker, er i orden, men at jeg også forventer at mærkerne er åbne for og interesserede i at tale med mig. At jeg forventer de vil høre på min ros eller brok, og at de vil give sig tid til at svare. Og at det er så naturligt for mig at jeg reagerer med trods og afvisning når jeg – som i dette tilfælde – møder en virksomhed der vender mig ryggen og tilsyneladende kun er interesseret i at sælge mig deres produkter.