Med så hurtig og massiv indmarch af en tradition, importeret fra USA, dateret ud fra ærkeamerikanske ”Thanksgiving” og ikke oversat til Sorte Fredag, kan det undre, at der ikke lyder ramaskrig fra de politikere, der normalt har travlt med at stå vagt om dansk kultur, når der er risiko for påvirkninger fra udland og globalisering. Og det er ikke blot fordi dagen kommer fra den vestlige verden, for der er heller ikke protester mod Singles Day, hvis oprindelse er kinesisk.

Til alt held er den danske detailhandel ikke helt loyal over for dagen. Dels finder medierne hvert år tilbud, der ikke nødvendigvis er bedre end hvad varen ellers bliver udbudt til på andre dage. Og dels er der en tendens til at strække den ene dag ud over hele weekenden, ugen eller sågar hele måneden, som bl.a. Bilka i år har døbt Black November.

Dermed behøver vi ikke være så desperat bange for at gå glip af et godt tilbud. Denne frygt er ellers én af mekanismerne, der driver indkøbene på dagen, støttet af massive overskrifter om ”køtilbud”, ”begrænset antal” og ”særpris inden for en time”. Vi tror på, at tilbuddet er godt, og vi tror på, at hvis vi ikke slår til i dag, er det væk. Så er det næsten bedre at handle – også fordi dagen er længe annonceret, så vi har væbnet os med forventning om at gøre en god handel og åbnet porten for impulskøb på vid gab. Udbyderne af kviklån står klar til at hjælpe os, hvis budgettet ikke rækker.

I USA, hvor Black Friday har mere end blot en håndfuld år på bagen, går det lidt vildere for sig. Og det gælder ikke bare rabatterne. På blackfridaydeathcount.com kan man følge, hvor mange, der hvert år kommer til skade eller mister livet på grund af Black Friday. Siden 2006 er 10 mennesker f.eks. døde: Trampet ned af andre tilbudsjægere, kørt galt på grund af udmattelse eller skudt ned i kamp om parkeringspladser. Det er omtrent lige så mange, som i samme periode er dræbt af alligatorer (ifølge Wikipedia). God shopping!